De Danske Skove

66 taalende. Norge er meget bekvemt for en saadan Sammen- ligning; thi det har ligesom Danmark Øklima og er ligeledes paa Vestsiden beskyllet af et stort Hav. Tillige ligger det saaledes, at det kan betragtes som en nordlig Fortsættelse af den jydske Halvø. Da vore vigtigste Træarter gaae op i Norge, kan man af deres derværende Polargrændse see, i hvad Grad de ere haardføre. De Træer, som kunne nøies med den ringeste Sommer- varme, ere Birk, Bævreesp og Røn. De gaae op til den 70de Grad nordlig Brede. Fyr, Hvidel ogHægebær naae næsten ligesaa høit mod Nord. Vi skulle senere see, hvorledes disse Træarter, der ere saa nøisomme i deres Fordringer til Var- men, ogsaa ere det i Valget af Jordbunden. Derefter komme Aim og Abild. Eg og Ask have deres Nordgrændse ved Thronhjem. Ved Bergen standse Bøg, Rødel og svensk Løn. Der er endelig et Par Træarter, som ere for kjælne til at kunne voxe i Norge, det er: Løn, Naur og Avnbøg. En Sammen- ligning imellem vore Træers Nordgrændse i Rusland, som har Fastlandsklima, viser, at Ordenen for deres Udbredning mod Nord er den samme for Flertallets Vedkommende. Dog afvige nogle derfra. Saaledes gaaer i Rusland Avnbøgen langt nordligere end Bøgen, tvertimod hvad der finder Sted i Skandinavien. Dette hidrører fra, at Bøgen ikke kan taale streng Vinter*). Derfor skyer den Rusland, men kan groe i det vintermilde Norge. Avnbøgen kan derimod taale Ruslands Vintre, men da den fordrer større Varmemængde til Frøets Modning, end Norge med sine kolde Sommere kan levere, er den udelukket derfra. ') Alph. de Candolle troer at have udfundet, at Bøgen ikke kan voxe i de Lande, hvis Vintres Middeltemperatur er mindre end 4° C.