De Danske Skove

69 Fortrængen, ere vi nødte til at gaae den samme Vei, som følges i Agerdyrkningen. Landmanden inddeler som bekjendt Jorderne i de svære og de lette, i de Første er Leret saa fremherskende, at det udgjør mere end Halvdelen deraf. I de lette Jorder er Leret blandet med Sand, og eftersom delte er tilstede i større eller mindre Mængde, benævnes Jor- den skørt Ler eller Sandjord. Det bindende Ler, som dan- ner de svære Jorder, kan optage meget Vand, som det med stor Kraft holder tilbage, saa at Plantedækket her aldrig savner den fornødne Fugtighed; men da Vandet kun optages med Langsomhed , bliver det i Regntiden læng? staaende paa Overfladen. Ifølge det danske Lers almindelige Beskaffenhed*) er denne Jordart altid frugtbar; men dens Vandrigdom bevirker, at den i sin naturlige Skikkelse tillige maa karakteriseres som kold og fugtig og det i den Grad, al den skader mange Planters Væxt. 1 Heglen benyttes denne Jord af Agerdyrkningen og egner sig især til livede; dog er der Skove, som groe paa det fugtige, bindende Ler. De forekomme pletvis overalt i alle Landsdelene, saaledes ved Aabenraa, i Bjerge Herred, ved Gyllingnæs, i Stevns og Faxe Herreder i Sælland, men især paa Laaland. Næsten alle Træ- arter voxe frodig paa denne Jordbund ; Egen naaer her sin liøieste Udvikling baade i Tilvæxt, Størrelse, Form og Cd- bredningsevne ; Asken er mer end nogen anden Træart knyttet dertil; El, Aim og Avnbøg voxe her fortræffe- lig. Alene Bøgen kan ikke taale denne Jordbund , saa- længe den ikke er udgrøftet. Træet har lier kun meget ringe Tilvæxt baade i Høide og Omfang. Stammen forgrener sig ’) Jo mere lerholdig Jorden er hos os, desmere frugtbar.