De Danske Skove

68 for de fleste Træarter ikke Kjendsgjerninger, som bevise, at den Forskjel, der finder Sted i deres Udbredelse og Væxt, er betinget af Jordbundens kemiske Sammensætning; kun et enkelt Forhold er kjendt, det er Bøgens Forkjær- lighed for den kalkholdige Jordbund. Det er ikke en Paastand af nogen Enkelt, eller en Sætning, der kun gjæl- der i et bestemt Land; thi hvor uenige Alle, som have be- handlet den europæiske Floras Forhold til Jordbunden, end ere med Hensyn til de andre Plantearters Afhængighed af en bestemt Jordbund, ere de enige i, at Bøgen voxer bedst paa Kalk, idet man baade i England, Frankrig og Tydskland har gjort denne Erfaring. Bøgens Forekomst hos os giver denne Anskuelse Medhold; thi ligesom Danmarks Jordbund forsiørste Delen bestaaer af forvittrede Kalkklipper, hvori der er ind- blandet andre Bestanddele, saaledes er Bøgeskoven ogsaa næsten overalt fremherskende. Endelig er det en Kjends- gjerning, at hvor Kalken eller rettere Kridtlagene komme op til Overfladen og ere skovdækkede, der fremtræder en Bøgeskov, som udmærker sig ved sin frodige Væxt, sine Stammers Skjønhed og sin Ilenhed for andre Træarter.*) Da forøvrigt Læren om Jordbundens mineralske Bestand- dele i sin nuværende Skikkelse ikke er praktisk anvendelig, og navnlig ikke giver os nogen frugtbar Veiledning til at ud- finde Grundene til de forskjellige Træarters Omsiggriben eller ’) Ligesom Bøgen har Forkjærlighed for Kalken, saaledes siges Granen at skye den kalkholdige Jordbund. Dette vinder Bekræftelse ved. at den hos os ikke har nogen god Væxt paa Mergel, hvor den ligger under i Kampen med Bøgen, hvis Overmand den efter sin Natur er, alligevel er det tvivlsomt, om det netop er Kalken, som svækker Granen paa frugtbare Skovjorder.