De Danske Skove

71 taget gavnlig for de fleste Træers Væxt, idet Vandet heri- gjennem siver bort og aldrig samler sig omkring Kødderne; det er vistnok derfor, at Bøgen, før man fredede og pleiede Skovene, frembød det bedste Udseende paa denne Jordbund. Egen trives ogsaa godt her, hvorimod Asken af Naturen mangler. De lette Jorder, som kun indeholde en ringe Mængde Ler og forresten beslaae af Sand, Grus og Smaasten, danne en Modsætning til den bindende Ler derved, at de let optage Vandet, som de ligesaa hurtig afsondre, og aldrig lide, som de svære Jorder, af stillestaaende Vand paa deres Overflade; derimod ere de lette Jorder i regnløse Sommere udsatte for at udtørres i den Grad, at Planterødderne savne den fornødne Vandmængde. Men dette, som har en saa stor Betydning for Urterne, mærkes ikke meget paa Træerne (undtagen i Træ- skoler og i unge Plantninger), hvis Rødder i Dybden kunne finde den Vandmængde, som ikke er tilstede i Overfladen. Saadanne Jorder egne sig derfor udmærket til Skovdyrkning, som her drives med langt større Lethed og Sikkerhed end Agerbruget, der bliver kostbart eller giver ringe Udbytte, da Jorden mangler naturlig Frugtbarhed, hvorfor ogsaa Asken, Lønnen, Ellen og tildels Avnbøgen skye denne Jordbund. Egen har vel her af Naturen en stor Udbredning, men naaer ingen Størrelse hverken i Høide eller 1 ørlighed. Espen, Birken, Fyrren og Granen voxe her frodigst. Ogsaa Bøgen trives her og voxer ganske godt, navnlig paa de Steder, der i lang Tid have været skovdækkede, og hvor Skoven ikke er udsat for Mishandlinger. At Espen og Birken forekomme her, maa ikke opfattes, som om disse Træer havde Forkjærlighed for en saadan Jordbund, men som Nøisomhed; thi de samme træarter voxe meget bedre paa en god Jordbund, hvor de imidlertid