Det første danske Industrimøde

46 Fra denne Tid kan regnes ben tredie Periode, da det ikke varede længe, inden Navnet Conrad Christian Hornung havde en god Klang i Publikum. FM i Skjelskor den 1ste Illli 1801, blev han fra sin tidligste Barndom oplært i Hattemagcrprofessionen, og af en streng og virksom Fader holdt til Professionen fra Morgen til Asten; men dette eensformige Arbeide kunde ikke tilfredsstille hans store Lyst til at lære Alt og gjore sig beksendt med Alt, og han benyttede derfor sine faa Fritimer til at besoge Dreier- og Snedker-Værksteder, hvor hans Videbegjærlighed og Lærelyst snart skaffede ham Mesternes Agtelse og Velvillie, faa at de gave ham al den Vejledning, som den korte Tid tillod dem, og han bragte det saa vidt i Snedkeriet, at han i sit femtende Aar forfærdigede et Chatol med Opsats, lige- som han breiebe Pibespidser, som han i Dusinviis solgte til Kjvb- mænbene, hvilket rigtignok tilsidst nær havde skaffet Drengen en Proces paa Halsen for Indgreb i Dreierlcmgets Rettigheder. Hans Fader vilde imidlertid have, at han lige saa vel som hans andre Brodre skulde være Hattemager, og han maatte som saadan gjore Svendestykke; men da han ikke vilde, at det skulde være spildt, som han havde lært af Snedkerhaandværket, gjorde han ogsaa Svende- stykke som Snedker. Da han imidlertid ikke troede sig stærk nok til at arbeide som Snedker, befhittebe han sig foreløbig til at uddanne sig end yderligere som Hattemager, og begav sig desaarsag i en meget mig Alder til Udlandet, hvor han dog fim arbeitete cd Aar som Hattemager, da han var saa heldig, at han paa Reisen gjennem Hannover kom til at besoge en Onkel, hos hvem han saae det forste Pianoforte, hvorefter Lysten til at blive Instrumentmager opstod hos ham. Dog maatte han forst godtgjore, at han forstod Snedker- professionen, og dette skete derved, at han paa et Værksted der i Byen forfærdige nogle Meubler. Efter den aflagte Prove forskaffede han sig en Vcmdrebog som Snedkersvend, paa hvilken han reiste til Cassel, og fik Arbeide hos Jnstrnmentmager Beckmann, den Samme, hos hvem Marschall i sine unge Dage havde arbeidet. Efter i 6 Aar at have arbeidet i Udlandet kom han tilbage til sin Fodeby og var længe tvivlraadig, om han skulde etablere sig der, i Kiel eller Kjobenhavn, i hvilken Hensigt han endog paa en aaben Baad i det sildigste Esteraar tog alene til Kiel, for at Undersøge, om der kunde sindes passende Anvendelse for hans Dygtighed, men da han ikke fandt dette, befhittebe han sig til at begynde sin Virksomhed i Skjelskor. Han havde 5 Brodre, der alle vare Hattemagere; men da de saae, at det var gaaet ham saa godt, sik de ogsaa Lyst til