Det første danske Industrimøde

År: 1852

Sider: 78

UDK: 338(489)(06) Dan

Beretning over det fra 24de August til 6te September 1852 i Kjøbenhavn afholdte Industrimøde.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
67 at fremkaldes ved den indenlandske Industries Udvikling, men det bar dem tillige for Hertugdømmernes Skyld. Paa den ene Side vare altsaa Fordelene, paa ben anden Byrderne, hvilket er faa uret- færdigt, at det, NU, da vi ere komme nd af dette Forhold, fore- kommer mig mærkeligt, at det har kunnet bestaae saalænge, og at man ikke allerede langt tidligere har fjernet de Hindringer, Ler stode i Deien. Om at vende tilbage til et saadant Forhold, kan der natmlig- vns ikke være Sporgsmaal; den Forholdsregel, hvorom der nu er Tale, gaaer ikke nd paa igjen at sætte Hertugdømmerne i en saa fordeelagtig Stilling ligeoverfor Kongeriget, som de vare for 1848, men den vil gaae ub paa i alle Under Hs. Mas. Kongens Scepter værenbe Lande at tilvejebringe en lige Toldbeskatning ligeoverfor Udlandet, og en lige Beskatning as indenlandfle Consumtions- gjenstande, forsaavidt deres Production er beskattet, hvilket kun er Tilfældet meb Brændevnnstilvirkningen, samt paa at ophæve enhver Toldgrændse mellem Landsdelene indbyrdes. Denne Forholdsregel er som bekjmdt allerede gjennemsort med Hensyn tit eet af de HertUgdommer, der for 1848 befandt sig under disse særligt be- gunstigede Forhold, nemlig Slesvig; men Sporgsmaalet med Hensyn til denne Landsdeel stillede sig dog i materiel Henseende væsentlig sorskjelligt fra Sporgsmaalet med Hensyn til Holsteen paa Grund af de særlige Forhold, hvori Slesvig stod til Kongeriget i materiel Henseende allerede for Toldgrændsens Flytning, og som aaben- barede sig i Beflaffenheden af den Handelsomsætning, som fandt Sted allerede for ben Tid imellem Kongeriget og Hertugdommerne. At forfolge dette i det Enkelte vilde fore for vidt, og jeg skal derfor blot betegne Forholdet i Almindelighed. Medens nemlig den langt overvejende Deel af den Tilforsel af Landbnlgsproducter især af Fedevarer, som Kongeriget fik fra Heringdommerne, kom fra Slesvig, og Tilførselen fra Holsteen væsentligt bestod i Industriprodukter, saa gik den langt overvejende Deel af Kongerigets mellemrigske Udforsel til Holsteen og bestod væsentligt i Landbnlgsproducter. Folgen heraf maatte blive, at Holsteen forholdsviis i en langt hoiere Grad end Slesvig maatte nyde Fordelene af den bestaaende Lovgivning, idet det fornemmelig var Holsteen, som forte sine Industriprodncter her- til, og fandt et beflyttet Marked. Idet de tidligere Forskjelligheder Udjævnedes med Hensyn til Slesvig, kom Kongeriget vaa lige Fod med denne Landsdeel, med Hensyn til hvilken det allerede fornd stod paa en langt mere eensartet Fod end med Hensyn til Holsteen. Der var vel enkelte Industrigrene her i Kongeriget, der fra 1848 til 1850,