En Hedereise i Hannover

19 ved i Løbet af 3 Aar efterhaanden at pløie dybere og dybere og tilsidst reolpløje. Tørvejordens gode Egenskaber ere deels af en me- kanisk deels chemisk Natur. Tørven har nemlig en stor Haarrørskraft, saa at selv en stærkt udgrøftet Mose vanskelig kan blive for tør for det derpaa staaende Korn, naar blot Mosens Overflade ikke er umiddelbart udsat for Solens Paavirkning, og ligesaa nødvendigt som det er at udgrøfte for at flerne Surhed og tilføre Mosejorden Luft og Varme, ligesaa sikker kan man være paa at selv 5 å 6 Fod dybe Grøfter ikke medføre en for stærk Udtørring. Denne Omstændighed spiller en ikke uvigtig Rolle i de Rimpauske Moseculturer, som af andre Grunde maa have meget store og dybe Grøfter. Fremdeles bestaae jo Mo- serne af ikke Andet end forraadnede Vegetabilier, som nødvendigviis maae indeholde en Mængde Næringsstoffer for Planterne; vel er Tørve-Humusen uskikket til Plante- føde indtil den mister sin Surhed , men det er bekjendt nok, at Surheden taber sig meget hurtigt efter en god Udgrøftning, ja saa hurtigt, at raa Moser udgrøftede det ene Aar, og forøvrigt forsvarligt behandlede, kunne give gode Afgrøder i det næste. Tørven indeholder dernæst en ikke ringe Mængde Qvælstof, det Kostbareste af alle GjødningsstofFer, og denne overordentlig vigtige Omstæn- dighed er ikke almindelig bekjendt. Enhver Moseopdyrker vil have lagt Mærke til den kraftige, mørkegrønne Farve, som navnlig Byg og Havre jevnligt have paa Tørvejord, en Farve, som let kan erholdes paa andre Marker ved at saae den meest qvælstofholdige Gjødning, Salpeter, i den nysopkomne Vaarsæd. Men tiltrods for den tilsyneladende kraftige Væxt paa Tørvejorden , vil man dog som oftest kun avle Straa, sjældent Kjærne. Grunden hertil er, at 2*