Danmarks Brændselvæsen 1811

— 108 — Har hidtil ligget i den Art af Fællesskab, at Træerne tilhore een, og Græsningen andre. Disse vilde naturligviis intet eftergive af deres Rettighed; følgelig kunde Skovejeren aldrig ud- rette noget til Skovens Vedligeholdelse, enten ved Plantning eller naturlig Besaaening. Der- for seer man saa mange Skove her i Landet, som besiaae af lutter gamle Træer, Boge af 150— 200 Aars Alder, uden ringeste Under- skov og Opvæpc; det er klart, at i det Ojeblik disse Træer enten doe ud eller fældes er Skoven for evig Horte. Hvorvidt det i ovngt i Almindelighed er Nyttigt at underkaste Brændeproductionen, og overalt nogen laudoeconomiff Production, noget andet Regulativ end Dyrkerens egen Kalkul om dens Gavnlighed for ham selv, er et Sporgs- rnaal, som er snart besvaret, naar man blot holder stg til Statsoeconomiens almindelige Sæt- ninger, og det er saaledes vi t det Foregaaende Have behandlet det. Har Regjeringens Praxis i en Stat stedse hyldet Theoriens Forstrifter, er dette Sporgsuraal meget let oplost; inen der- imod kan det blive en hoist indviklet Gaade i en