Danmarks Brændselvæsen 1811

. - "7 - ikke til den Klasse af Jorder, som jo Flid, for- enet med Kundskab, Mod, Kapital og Tid, en Gang vil kunne bringe under Plovens Herre- domme. Naturen har ikke bestemt nogen Egn af Danmark til Udorken/ men vi maae dette for at skaffe os Brændsel/ og derved sætte en Grændse for Befolkningen ved at indskrænke de Productioner/ der befordre den. Raar Brændsel besiaaer i Ved, eller andre endnu mere fyldende Ting, er det end videre et flet Product, fordi man ikke gjennem Handelen kan skille sig af ured hvad man har tilovers; t det mindste kan det aldrig vorde nogen betydelig Handelsvare i et Land, hvor Levemanden Hax naaet den Dyrhed, som i de øvrige civiliserede eller kultiverede Lande. Ved kan kun være Gjen- stand for en ikke vidtløftig Kysthandel. Dan- mark, som ligger mellem Lande, der alle Have stor Overflodighed af Brændsel, kan allermindst tænke paa at sælge Brændsel udenlands. Kort, Brændsel er og bliver en Vare, som Nodvendighed tvinder os til at opelske paa Jor- der, der kunde bæreKorn og Græs; dets Frem- bringelse paafører os derfor et betydeligt Natio- naltab, og maae ansees som een af de vedva- rende Lænker, hvormed Naturen har smeddet