Danmarks Brændselvæsen 1811

— 119 “^ En enkelt Familie, bestaaende af fem Per- soner, som lever paa en tarvelig Fod, Holder om Vinteren en ikke stor Stue varm, og koger paa Arnestedet een eller to Gange daglig, vil maassee ikke allevegne komme ud med fire Favne Trænde, og et Tillæg af tFavn for Hvert Men- neske, Familien har over fem. Men en stor Mængde stige Familier vil kunne det. Af Lan- dets Folkemængde gives der altid mange, som af Trang ikke forbruge det Qvantum der regnes paa dem. Det herved fremkommende Over- skud er desværre stortiDanmark, og viliethvert Land altid være saa betydeligt, at det opveier Enkeltes større Forbrug samt tilfredsstiller Fa- brikernes Nødvendighed. Man vilde ledes til meget falske Slutninger, om man prsvede denne Ansætning efter den For- brugning, som nn gaaer i Svang; den øv utro- lig odsel. Det er Hriligen at tvivle paa, at man af tusende Huse paa Landet ffulde finde eet, Hvor Ilden er stukket, eller blot gaaet ud af sig selv, omNatten Klokken tolv, og naar noget er i Ar- beide paa Arnestedet, brænder et Baal, som man kunde smelte Metaller ved. Derimod Holder den Stik, naar den sammenpasses med de Egne af Landet, hvor Forbruget er indskrænket. Paa