Danmarks Brændselvæsen 1811

— I40 — Men fordi Brændsel ikke fattes, er det ikke sagt at der er intet at gjore ved vort Brænd- selvæsen. Fvrssg paa at nedstemme dets Priis er imidlertid noget af det stetteste der ran gjores; lhi det er tneget nyttigt at Ved til Biændsel er i hgi Priis, og det er er Tegn til Agerbrugets Fremskridt, til rigtigere landoeconomiske Ideers Udbredelse, at dec stiger. Dets Hsie Priis er nyttig, fordi Landmændene opmantres til Brænd- selknltur ved at faae dette Product tilborligen betalt. Den er videre nyttig, f-rdi den nod- v^svigen rimne bidrage til 'at indffrænke Forben» get, og dette er af yderste Vigtighed for Dan- mark, der er r.odt til at lade Qvadratmile Hen- liaae til Brændsel, og faaledes unddrage dem fim Korn, og Qvægavl, samt Besoliurrlgens ^or- storrelse. Den allervigtigste Foranstaltning iBrænd- selvæsnet for Danmark er den, soni rndstrænker BrandselproducLionen til det mindst mul-ge Areal. Deraf fulgte, at Lynghederne kunde vor, de opdyrkede, og ar Skovene ikke behøvede Mcre end enhver anden Iordeiendom at underkastes andre Regler end Eierens egne, Hvilket ellers ikke vel kan undgaaes.