Danmarks Brændselvæsen 1811

— i 44 — at Volde Afgang i Naturalproductionens Penge- værdi/ endog vilde foroge den; thi deforegaaen- de Beregninger oder Tabet paa Skovjord i Sam- menhold med Agerjord gjelde/ som man saae/ kun naar Skoven beregnes til Brænde. Naar vore Skove blive Maalet for saadanne Planer til Benyttelse/kan man ikke kalde det Areal spildt som de bedække; og i den Udsigt at dette vil skeø/ og skee snart/ bor ikke allene de nærværende Skove skaanes/ men tillige forbedres og flere opelskes. Det Flademaal, Tervlnoserne optage/ maae derimod næsten gandske betragtes soul unyttigt til andet end Brændsel. Thi de fleste Tsrvmofers Overflade er utjenlig til Græsning. Vel kunde de sættes i Stand dertil/ men kun nred Vanste- lighed / øg til Kornavl kunde de ikke bruges, om end et tilbørlig dybt Jordsmon kunde frem- bringes, for den Kulde og Vaadhed/ Underlaget stedse beholder. Det Areal Danmark derfor maae unddrage fra Kornavl og Græsning, er 123,800 Tonderland/ og naar man med Hensyn til Jordbundens Slethed paa de udgravede Mo- sers Bund, eller det maadelige Jordsmon Konsten kunde forvandle den overste Skorpe til, anstaaer Productionens Vevrd til 4 Rolr., bliver det