Danmarks Brændselvæsen 1811

- 153 - fældige Bedækninger træde dog hist og her de yngste Floebjerge frem, saasour Kalk, ikke blot af Krideformationen, som ved Stevnsklint, Moensklint, Klinterne paa Jyllands sstre Kyst og Bakkerne Sonden for Liimfjor^en, uren til- lige som tæt Kalksteen iKlim Bjerg i Hanherred. Endog den ældre Gibs rager frem ved Segeberg; Sandsten ved Aarhuns og paa Fuuroe. Alt dette beviser, at de Bjergarter, som ere samtidige med den yngste Sandfieen, og med denne tillige med Brunkullene, ikke ligge saa dybt at man jo nok tor haabe at træffe begvem- nre Brunkullag. Dette Haab bestyrkes end mere af folgende Betragtning. De egentlige Green- kul findes iS^teenkulbjergene, og de ovrige med disse samtidige Floelag. De ere Produetet af en undertrykt Vegetation, lignende, om just ikke identisk med vore nærværende Jords Torv. Alle tænkende Geognoster ere enige r at antage denne Steenlullenes vegetabilske Udspring. Men en- kelte Oryctognosier, overilede ved den Lighed somme Steenkulbrokker hændelsesviis have med forkullet Træe, have anseet omstprtede Skoves Ved for Steenkullenes Basis. De forglemte hvorlidet nogle faa Kabinetstykker bevise, naar tusende og rusende Skibsladninger undertiden