Danmarks Brændselvæsen 1811

— 196 — Tsrv er mærkelig forstjellig fra den, som de m^ nævnede Undervandsplanter frembringe. At dette virkelig skeer, overbevises man om, naar man med nogen Opmærksomhed iagttager Hvad der gaaer for sig i de af vore siillestaaende Van- de, Hvor disse Planter groe. Naar Isen om ^oraaret er borte, finder man Vandets Over- flade fri og reett. Gaasnart Varmen Har opli- vet Vegetationen, leer man Vandet fyldt med groende Væxter, der længere hen paa Somme- ren naaer Vandskorpen, og beoækker den. Naar Efteraarets Kulde indfinder sig, forsvinder dette Plantedække fra Overfladen, og synker lidt efter lidt ned til Bunden. Vandet er nu atter lige saa frit og klart som det var om Foraaret. Hvad blive dlsse aarligen fornyede Planter til? Mere eller mindre oplofie maae deres Levninger frem- bringe et Bundfald, der aarligen forsiorres, og i Tidens Længde fylder Vandskadet lige til Vand- smilet. Productet af denne Vegetation maae nødvendig vorde en Substans, der ligner Torv, og virkelig ogsaa er hvad man sædvanlig forstaaer under denne Benævnelse; og det synes hoist ri- meligt, at denne Masse blot behovet at Henligge rolig i et vist Tidsrum, for gandske at uddanne sig til den egentlige Torvs særegne Egenskaber.