Danmarks Brændselvæsen 1811

— 203 — tagen hvor en tilkonnnen Vægt skyder Torvjor- den ud, og Exempler Herpaa ville være alt for tydelige til at Aarsagen kunde miskjendes. Hvor da denne Omstændighed ikke finder Sted, og naar det tillige er umuligt, at Torvjorden kan opstyde, saa er den nye fremkomne Masse ikke forklarlig uden af den for omhandlede Vegeta- tion under Vandet. En Indvending bor endnu gaaes inrode, den nemlig, om Productet af den Vegetation, der omsider fylder Vandsteder, udgravne Mo- ser og Torvgrave, er virkelig Torv. Van Marum *) fandt, at en Grav i hans Hauge blev i fem Aar fyldt med Torv, som efter hans Formcniug blev frembragt deri af Myriophyllum fpicatum, Conferva rivularis, og Sphagnum cymbifolium (Sph. palusrre L.) Han paastod, at det var virkelig Torv, og i delte Stykke kan man troe en Hollænder. Men han bemærker tillige, at den var meget los. Det samme bemærker Landmanden allevegne om den formeente ny, gjengroede Torv. Inret er na- turligere. Den Torvmasse, som i Aarhun- dreder, maaskee Aartusinder har ligget rolig, *) Hermbstädt Archiv fur die Agriculturchemie, 2tes Heft.