Danmarks Brændselvæsen 1811

— 238 — trækker ben allerede varmede Luft ud af Værel- set, hvilken igjen erstattes ved kold Luft, som gjennem Hver Aabning og Sprække trænger ind i Værelset, og som mage varmes for at vedlige- holde en vis Temperatur. Lavoisier har ved Forsogbeviist, at 23 Dele Kul fortære under Forbrændingen 72 Dele Sursiofgas. Den atmosphæriste Luft mdehol- der 27 Dele Surstofgas og 73 Dele Qvælstof- glas. Da nu 27: 100 — 72:266$, saa sva- rer de 72 Dele Surstofgas, som 2g Dele Kul behover til Forbrænding, til 266? Dele atmo- sphæriff Luft, og 28 Pund Kul behover altsaa ril Forbrænding en Luftmasse af 266^ Pund atmo- spærist Luft. En Kubikfod atmosphærist Luft veier omtrent 3 Lod; 2667 Pund udgjor da et Volumen af 2844 Kubikfod Lu ft. Da nu Bræn- de udfordrer ligesaamegen Surstofgas til ders Forbrænding som Kul (egentlig mere), saa be- hover ethvert Pund Brænde til dets Forbræn- dingsproces 92 Pund atmosphærist Luft, eller en Luftmasse Hvrs Volumen er 1017 Kubikfod. De daglige 60 Pund Brænde udfordre solgelig en Luftmasse af 6080 Kubikfod. Værelsets Ku- bikindhold var 7200 Kubikfod. En Luftmasse af denne sidste Størrelse stal holdes varm, men