Danmarks Brændselvæsen 1811

— I2— At Danmark virkelig ev t Opkomst: at dets Folkemængde forsges: dets Industrie ud- vider sig: dets Jorddyrkning udvides og forbe- dres vil vel ingen opmærksom Iagttager kalde i Tvivl. Ved denne behagelige Vished kunne vi med mindre Rædsel see en og anden af vore Forfædre efterladt Hede eller Skov forsvinde. Vi kunne med Rolighed overlade os til taknem- lige Følelser mod vor Regjering, hvis Viisdom har gjort saa megen gavnlig Virksomhed i Ager- bruget mulig, og derved lagt en tryg og evig Grund til al den Nationalvelstand Danmark efter sit Maal af Naturgaver kan opnaae. Er- kjendes dette, vil det være en klodset Modsigelse, paa een Gang at ville have Landet .agerdyrket, men tilsige fyldt med Skov og Hede. Efter denne almindelige Forestilling er det da-afgjort, at Danmark efterhaanden maae miste af sin Brændfelforraad, for saavidt denne bestaaer i Skov og Hede. Hvad Tsrvmoserne angaaer, da er det vel muligt at den Mængde Torv de nu aarligen yde ikke staaer t rigtigt Forhold til Tsrvmosernes Indhold, eller med andre Ord, til Tørvens Gjenvæxt; men om saa er kan dette allene tilskrives en siet Huns- holdning, da stige Moser sjelden efter Udgrav- B