Danmarks Brændselvæsen 1811

— 255 - Mange behove ikke at spare, decks fordi de ere rige nok til at kjobe, deels ete Brændsel i Overflod; de spare derfor ikke. Hvorledes skulde det falde en Bonde ind, som boer ved Kanten af en Torvllløse, at kjobe sig en siobergsk Stueovn, eller indrette sig et Damparnesied? Det gamle paradoxe Ordsprog, at side Floiel af Armod, moder ogsaa ikke sjelden her. Fattige leve oste langt dyrere end Rige, og ere nodte dertil. En obermaade sioy Mængde Fa- milier i Danmark have ikke Evne til at spare Brændsel, det er, de kunne ikke uden Uleilig- hed gjore Udlæg ti! de dertil nødvendige Indret- uinger, hvorimod de vel Aar ud, Aar ind kunne overkomme det mere Brændsel, de nu for- bruge. Saalænge altsaa den siorsi mulige Beva- ring hindres af Vane og Fordomme/af Man- gel paa Vilkie, eller paa Evne, vil det vare længe inden dens Folger vorde mærkelige. Ja det vil endog vare længe, inden den simple Spar- somhed griber vidt nokom sig; inden det virkelige Forbrug nærmer sig saa betydeligen til den sande Fornødenhed, at man tor begynde at regne paa et mindre Brændselareal end et, som er siort nok til at forsyne det nærværende Forbrug, det