Danmarks Brændselvæsen 1811

— 267 — Korn; ved at bruge de færoer Kul/ ved at for- færdige konstigt Brændsel, sætte Torvvæsnet un- der kyndig Opsigt, forædle Torv, og dyrke Torv. 2. Brændsel nraae kunne haves ril de let- test urulige Priser, og til en jevn Priis overalt. Landmændene bor Have Brændsel for godt Kjob, da de fole denne Udgift til Priserne paa de Vare, deres Næringsvet frembringer, øg der- ved gjore dem dyre for alle Statens Borgere. Fabrikanter bor Have Brændsel for godt Kjob, thi ellers vorde deres Vare dyre, og kun- ne ikke sælges for samme Kjob, som fremmede kunde indføre eller indsmugle deres for. Fattige kunne siet ikke forsyne sig med Brændsel, naar det er deur for dyrt. Ogsaa omtrent jevn eller til een Priis bor Brændsel være i alle Landets Egne, da uden dette visse Egne, som dog have lige Skatter nied de andre, og lige Nsdvenhigheder, vorde besværlige Opholdsteder, Hvor Vindffrbelighed tvinges, og det Vellevnet, som enhver Statens Borger er berettiget til, flygter, især for den Mindre Formuende. 3. Da Brændselproduction altid medfører Tab, faa maae man om muligt frembrlnge det paa en Maade, der laber sig forene med en eller