Danmarks Brændselvæsen 1811

pila; og deraf fiyder den Vished hvormed man tør fremsertte den Paasiand: at det vil vare længe inden Halvoens store Heder vorde opdyr- kede. Inden dette kan ffee er det nyttigt at bru- ge dem tit den eneste Dyrkning, de nu ere skikke- de til, nemlig til Skov. Efterhaanden som Folkemængden tiltager, og Landvæsenskapitalen forøges, vil denne Skov selv vorde opdyrket, og forvandles til Agerland. Paa mange Ste- der vilde dette maaskee snart indtræffe; men paa andre vel neppe i de første to eller tre Hundrede Aar, og paa enkelte Strækninger af bakket Be- ffaffenhed aldrig. Var det da ikke overeens- stemmende med en sund Oeconomies Planer: at bruge alle stige Strækninger saa godt muligt, ved at tage nogle Afgrøder Fyr og Birk af Jor- den, indtil Omstændighederne tillade at bruge den til Afgrøder af Rug og Byg? Da det altsaa ikke er at befrygte, at Skov- anlæg paa denne Halvøes Udørkener i lang Tid kan være iveien for en fordeelagtigere Dyrkning, hvilket de derimod let kunde paa Åerne, saa rober Plantningens Forsønimelse det lave Trin den landoeconomiske Oplysning i det Hele staaer paa. Man maae imidlertid ingenlunde anser denne Anmærkning som en Bebreidelse. Noget