Danmarks Brændselvæsen 1811

— 301 — vantrevne Egebuske, Levninger af fordums Ege- ftove, hvis seklegaurle Rodder endnu ikke Have mistet alt Liv; ogsaa Enebærrus og Brægner, disse Mærker af forgangen Skov, ere ikke sjeld- ne. I mangfoldige Kirker ere Bjeskerne og overalt Hele TagværketEg, hvilket viser, at dette Træe maae have været överflödigt. I de æld- ste Tider vare Husene af Træe, som endnu i Norge og Sverrig *). Alt dette forudsætter megen Skov. Suhm har gjort det hoist sand- synligt, om ikke gandfte vist, at Danmark, det nærværende Danmark nemlig, tillige med Son- derjylland, var i det ellevte Aarhundrede ligesaa folkerigt som nu **). Da denne Folkemængde levede fer det meste af Agerbrug, men dette ikke saa langt tilbage i Tiden kan formodes at Have været saa indbringende som i vore Lage, saa har Danmarks Agerland den Gang ikke kunnet være synderlig mindre udstrakt end det nu er; Hine Fortidens Skove have derfor ikke bedækket meget af det nu værende Agerland, men blot den nærværende Skovgrund, og de Heder, Hvor deres Spor endnu ere umiskjendelige. Folgelig *) Heimskringla 3 D. S. 43, om Nordmandenes Skjenden og Brænden i Fyen Aar 1043. **) Suhms Danmarks Historie 3 D. S, 650.