ForsideBøgerDanmarks Brændselvæsen 1811

Danmarks Brændselvæsen 1811

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
— 313 — Allevegne i Laudet seer man Epempler paa at Ostenvindens Indflydelse paa Træers Væpt er lrgesaa ubetydelig som Vestenvindens er stor. Paa de fleste Hoit og enkelte staaende Træer Helde Toppene nrod Ssten, og de ere ligesom skraae bestaarne. I alle Skove seer man den vestre Kant forkuet, alle Toppene skraae beskaakne, Hvorimod den ostreRand intet har lidt. I den vestre Udkant falder Lovet langt tidligere end i r-ea øjn c, og de fleste Træer der ere toptorre. Overalt i Landet trives Skove desbedre jo mere de ere i Lye for Vestenvindene, og jo længere de ere fra Vesterhavet. Langs Jyllands Strand- bred mod Nordsoen findes ikke Skov, som er Ha- vet nærmere end en Mill. Ex ^ret ved Hoie-- tlrv nær ^uMi i Veudfysjel cr vel ureget nær- mere Vesterhavet, ligesom det ogsaa er det nord- ligste Krat i hele Danmark,' men det bestaaek - W as Pukl og Krympler; dog kan dette vel for eu Deel beroe paa dets Behandling. Bedre ere de ved Odden og Bagges'vogn værende Sko- ve, som ligge længere indekkandet. Et gandffe andet Sylt frembryder Jyllands ostlige Kyst, ^kke rueget sydligere end Hoiernp findes ved Fladstrand ret gode Skove. Videre mod Son- den foloi Varlagersord staae Skove i ypperlig