Danmarks Brændselvæsen 1811

— 322 — Lærkegran, Alm, paa de laveste Ask. Men Hvid- og Rodgran burde man neppe lægge Vind paa, allermindst den forste, der vukelig stet intet har der kan anbefale den som et ^kovtræe i Danmark. Endog den anden, stjondt bedre, bor uran ikke lettelig plante, thi hvor Jorden er god, (og paa slet Jord trives den ikre) groer den langt fortrinligere -Lærkegran l'gesaa hurtigt; paa si tte Jorder trives Fyrren langt bedre, og Rodgrannen er hverken saa nyttig tit Tommer eller til Brændsel som denne. Jeg maae dog her oprigtig tiistaae, at jeg sætter denne Attring om Fyrrens Fortrinlighed paa sandede Jorder frem for Rodgrannens, mere efter Andres Paastand end efter min egen Overbevisning. Thi jeg har ingensteds i Danmark seet Fyrren trives naar ben har op- naaet en Alder af henved tredsindstyve Aar. Og jeg er tllboielig til den Mening, at delte Træe passer siet ikke som Temmertræe i vores Klima. I Henseende til de almindelige Grundsæt- ninger for disse Skoves Anlæg og Behandling, moder strax det meget vigtige Sporgsmaal: om