Danmarks Brændselvæsen 1811

- 325 - Gkovopelskning virkelig er kjendt, og om den bruges. Det forske kan her forbigaaes, da Nogle E^empler vise at det dog hist og Her ikke fattes paa Iver. Den anden Post er derimod værd at undersøge. Landoeconomien staaer i ethvert Land i saa nøie Forbindelse med Klimatet, med den indre politiske Forfatning, med Nationalkarakteren, at man ved Forstag til Forandringer deri nødven- dig maae Have Hensyn til bisse modificerende Aarfager. Heraf allene kan det forklares hvi Forflag, som i Theorien see saa indlysende og uimodfigelige ud, i Udøvelsen møde Vanstellghe- der, ja Umuligheder fra alle Kanter. Heraf kan det ogsaa forklares, hvi Landmændene i mange Egne saa roligen, saa haardnakkent ved- blive at lade sig af oeconomifke Forfattere kalde uvidende og fordomsfulde, fordi de ikke indføre Forandringer i deres Jordbrug paa Oieblikket, faasnart Bogen, hvori de staae beviste som sole- klare Forbedringer, er kommen ud Robertson har fuldeligen Rer i sin Bemærkning: "Det er meget tvivlsomt at Agerdyrkningen nogensinde, eller nogetsteds har været indrettet allene efter blind Lydighed imod Oldtidens Regler. I de flettest dyrkede Egne er der sædvanligen gode