Danmarks Brændselvæsen 1811

— 328 — Det er ligesaa fremmed for mit nærværen- de Formaal som over min Evne ac indlade urig i at besvare det Sporgsmaal: om den Skov- dyrkningslære, sour uran kan kalde den tydste, fordi den fremsættes i utallige tydste Forstboger, doceres ved alle Universitæter og Forstinstitttter i Tydstland, og lægges til Grund for de tydske Skoves pract-ste Behandling - — om denne Lære er faa ubetinget rigtig, saa enig med Naturen, <rt den fortjener Navn af fuldkommen? Faldt Undersøgelsen heraf endog paa den bekræftende Gide, saa er det dog urokkeligt, at dette Forst- væsens Fuldkølnmenhed er blot relativ til de Egne, hvor det er oprundet og hvor det passer til Egnenes phyfiske og politiske Constitution. Det kan derfor ikke være en Universalmedicin modSkovuvæsen i andre fra hine forstjetligeEgne. Har Tydstland været saa heldig at udfinde et Forstvæsen, sour passer til Tydstland, saa bor Danmark gjore ligesaa for sig. De tydste Er- faringer kunne bruges, men ikke efterlignes. Isteden for at eftersnakke Hiin Forstterminologie, som ofte er komisk nok, især i Forbindelse med Jagtphraser: afstribe de ofte pedantiste Bereg- ninger: bygge danste Hytter omkring de tydste Luftkasteller: veie, maale og anstaae til Mark