Danmarks Brændselvæsen 1811

- 333 - stod bliver Jordfladen ikke holdt i Skygge, og Fugtighed, følgelig vorder Lyngen ikke udryddet. Den foregaaende Kultur t et eller to Aar betaler for en Deel Anlægget, og sinker Lyngen betyde- lig, uden at berøve Jorden nærende Dele for Træerne, thi deraf vil være ligesaa mange i den torre mavre Hedejord fom før. Vilde man plante strimleviis fra Sonden til Nord, opgrave Lyng- tørven mellem Strimlerne (som i Forvejen skul- de dyrkes) og lægge dem omvendt paa de beplan- tede Strimler, faa bidrog det meget til at Holde Jordbunden fugtig, hvilket er Hovedsagen saa- længe til Træerne selv kunne udrette det. De afgravede Strimler kunne siden besaaes med Fyr og Birk. Naar man enken efter denne Plan, eller nogen anden, fik en Deel af Hederne under en 'midlertidig Dyrkning, der kunde unægtelig lønne sig enten Private eller Staten foretog sig den, vilde drsse nye Skove, som fornemmelig blev Brændselssove, samt de gamle, istandsatte, og Torvmoserne for det allermeste afhjelpe al Lan- dets Trang til Brændsel. Det kunde derfor synes, som der i denne Sag ikke behøvedes an- den Foranstaltning, og at de i det Foregaaende foreflagne Brændselplantaser kunde undværes.