Danmarks Brændselvæsen 1811

- 342 - Enhver Egn har en vis Mængde Fugle; deres Antal beroer paa de Midler de finde til Underholdning, ikke paa om de Have Buske at sidde i/ eller ikke. Findes de paa en Mark, saa soge Fuglene dertil, ligesom i Hækker, Krat, Skove, Hauger nær Kornmarkerne, og Hente da deres Forbrug langs med Hækkerne, om- kring Buskene, Krattet, Skoven og Hangen. Fattes disse Lejligheder, saa fordele Fuglene fig over Hele Marken, derved bliver Skaden, som i fov^e Tilfælde er saa kiendelig, i sidste umærkelig. En Mark, som har mange Buste, eller andre saadanne Smuthuller for Fugle, vil derfor lide noget ifald de fattesi den ovrige Egn; og folgelig kan den, som i en nbeplantet Egn er den første, der planter omkring fine Marker, vel undertiden mærke at han beværter ubudne Gjester. Men ved Plantningens Udbredelse fal- der denne Uleilighed bort, der overalt ikke el- nær saa stor som Nogle med vigtig Mine paastaae. Den anden Indvending mod Plantning, især tæt og Høi Plantning paa Grøftevolden, gaaer ud paa at Sneen ofte bag den finder Roe, lægger sig i tykke Dynger, og forbli- ver længe liggende, hvilket lkke allene beffader