Danmarks Brændselvæsen 1811

345 ning langs Hegnet en ftorre Brede, for Ep. 2 5—30 Alen, ifald dette Hegns Flugt er saadan at Skovbeltet kan dække Marken før vestlige Vinde; hvis ikke, da at anlægge Plantningen i to eller flere Strimler eller Belter tværs over Marken, fra Syd til Nord. Troer nran ikke at dette behoves, saa kan man dertil benytte enkelte til Agerland mindre tjenlige Pletter hist og her paa Matken, og isteren for Belcer plante smaae Lunde, eller cgsaa anlægge Hele Plantnin- gen paa eet Sled, hvilket for Træernes Tri- velse var det fordeelagtigste. Forudsat at Behandlingen bliver som den bor være, vil en Lund af den foreskrevne Stor- relse, i Forening med det beplantede Hegn, være fuldkommen tilstrækkelig til at forsyne en Gaard paa so Tønderland med Brændsel og alc oorigt fornødent Ved efter fem og tyve ril tredive Aars Forløb; Gaardens Forbrug er da be- trygget for Fremtiden. En større Gaard behø- ver mere, følgelig maae Skovlodden gjoresstorre. Hnusmænd, og alle smaae Zordeiere, kunne ikke undvære Jord til en Lund af deres tre eller fire Tønderland. For hvad Brændsel de ikke kunne forskaffe sig af deres beplantede Hegn uraae de, fem for saameget andet, tye til de af 3 .