Danmarks Brændselvæsen 1811

- 30 — be i Nyehavn paa den rette Jndkjobstid sædvan' ligen fem Rigsdaler; 1782, og i mange Aar derefter sex, og 1x04 ni. Skrives nu en Femte- deel heraf paa Courantbankens Conto, saa ud- kommer syv Rigsdaler, een Mark, sire Skil- ling, som Brændets egentlige Priis, det er lidet over to Rigsdaler mere end for to og tyve Aar siden. Men de kjobenhavnske Priser ere, af Aar- sager, som vorde udviklede i det Folgende, ikke brugelige ved siige Sammenligninger. Hertil tjener blot Prisen fra forsie Haand, eller hvad Skovejerne sik, og nu faae. For fern og tyve til tredive Aar siden kunde man i enhver Skov i Danmark faae en Favn Brænde efter en Mel- lempriis for femten til atten Mark. Nogle faa Aar senere var sire Rigsdaler det Sædvanlige. For nærværende Tid er Prisen endnu paa mange Steder fire Rigsdaler, endog t Sjeiland, f. Ex. ved Fredensborg, og den vll neppe noget Sted være over fem, hojst fem en Halv Rigsdaler. Kunne stige Priser kaldes Hsje? Eller kan denne Forhøjelse siges at være stor, og overalt stol- nok til at ansees for videre end et Tillæg som Ved har faaet ligesaavel som alle andre Vare?