Danmarks Brændselvæsen 1811

- 34 - Landmænd der endnu Have betalt deres Torv- moser efter den virkelige Værdi. At Prisen paa Brænde er stegen ligger da i den Nødvendighed: at den ene Vare maae siigs tilligemed alle de øvrige Vare den siaaer i For- bindelse med. At Prisen paa Brænde ikke er stegen stort mere end forholdsmæssigt vil vorde tydeligt, naar man har udfundet den naturlige Værdi, der bor tillægges Brænde, betragtet som et Led i den landoeconomiske Productions Kjede. I ethvert rigtigt ordnet Jordbrug er den siorsi mulige Production af de Vare, som bedst betale sig, det almindelige Formaal. En Land- mand kan derfor ikke med Fordeel dyrke et Pro, duct paa et Stykke Jord, naar dette Stykke, anvendt til et andet Product, vilde betale sig bedre. Denne Regel har kun tilsyneladende Undtagelser; thi de mindre godt betalte Produc- ter, som en Landmand maae dyrke ved Siden af de bedre betalte, saasom Havre ved Siden af Hvede, dyrkes kun fordi Ageren ikke altid kan bære Hvede, og fordi der maae holdes Heste. Naar en Landmand udlægger en Deel af sin Jord til Skov, følger det da af sig selv, at enhver