Danmarks Brændselvæsen 1811

— 47 — Omtrent til denne Priis maae Ejeren have kjobt; har han faaet bedre Kjob, saa Har Sa'lgeren solgt sig til Skade; en Sag/ som indtil i de se- nere Aaringer har været meget almindeligt med Skove. I de ældre Jordegods -Kjobstutninger Have Landmændene sjelden eller aldrig ret vidst Hvad Skove vare værd, ligesaalldet som Vore Ti- ders Landmænd endnu have begyndt ret at gjore Regning over deres Torvemosers sande Værdi; hvilket de dog inden siakket Tid nok vil lære, som de allerede have lært det i Henseende til Skove. Af hine 60/000 Rdlr. bor Ejeren Have 4 pr. C. aarlig i det allermindsie, folgelig 2400 Rdlr.; og derfor maae skoves goo Favne om Aaret, det er sy Deel af Skoven. Denne, som under Brændets dobbelte Priis kunde vare 5o Aar, og under den firedobbelte i ico Aar og saaledes vedligeholdes/ er da forbi i fem og tyve. Vil Skoveieren, som enhver Landmand vil og bor, have mere end 4 pr. C. af sin Kapital, saa varer Skoven endnu kortere. Hvorvidt kan det da antages, at Billighed leder den almindelige Stemme/ som skriger paa lave Priser, under hvilke Landmerndene maae