Danmarks Brændselvæsen 1811

54 Ejendomsret, i den fri Raadighed Enhver til- kommer øver Sit, og uden at forvolde et snare betydeligt Nationaltab. Brænde ydes af Skovene, og disse til- hore Grundejeren med samme Ret og Rettighed som Uhret i hans Lomure. Er Ved i alt for ringe Prils, der er, staaer Productet af Skov- jorden ikke i Ligevægt med Producterne af lige- sna god Agerjord, eller, leverer Brændet af en Tondeland ikke ligesaa stor Indtægt, som det Korn, Smor, Kjod, Uld samme Tondeland kunde afgive Naar den var opdyrker, saa Hugger Han Skoven ned med lige saa ftor Ret, og efter ligesaa rigtige Grundsætninger, 'som han svier Lyngen af en Hede for at gjore den til Agerland. Med hvilke Grunde vil vel nogen gjore Ham derrne Ret stridig? Fra Regjeringens Side kan den forbydes; men det var et Stod pan Ejen- domsretten, og Forbudet vilde forvolde et stort Nationaltnö i det den afhjalp <t Savn, lom det staaer i enhver Privatmands Evne selv at afhjelpe. Vil man ved Opmuntringer eller Belon- ninger formaae en Skoveier til at lade sine Sko- ve staae hen til Brænde? Hvilke Opmuntringer skulde vel være kraftige nok til at bevæge en Landmand til at lade sig nole med een eller to