Danmarks Brændselvæsen 1811

— 66 — tanksomhed ikke naaede, falde nu een efter en anden for vores, endog de fem indtage de op- Holede Steder. Alt bliver nogent og staldel. Vesterhavets Taager naae Kattegattet inden faa Timer; Vinden udtørrer den af Naturen alle- rede tørre Sandbund; Frugtbarheden beroves det nodvendige Lye> Landskaberne deres skjon- neste Partier og Colorit; Siet seer kun Bræn- destabler, Træstubber, travle Jordegodsspecu- lanter isteden for seklekronede Stammer, som gave Ageren Læe, Synet Hvile, og spaaede den ro- lige Arne Næring. Hvorfor stal Landet endeligen vare stjont? kan en Studepranger spørge? Fordi alle Men- nester ikke ere Studeprangere. Man siger, at om end de allerede dyrkede Egne miste noget af deres Frugtbarhed ved Sko- venes Fælding, saa vindes dog igjen Skovgrun- dcn, som kan dyrkes. Dette er sandt; men det var rigtigere først at dyrke de mange øde Strækninger i Landet, fom nu intet båre, og lade Skoven staae til man var færdig med dem. Den fældede Skov, siger man fremdeles, bringer en stor, forhen død Kapital i Circula- tion. Dette er unægteligt; og dersom denne Kapital altid forblev i Landet, anvendt til Ager-