Danmarks Brændselvæsen 1811

— 89 — øg den er derfor nu ikkei Brug ved vores Vej- bygning, hvor man ofte, isteden for blot Gruus, maae betjene sig af Gruus blandet med en stor Mængde Sand, der aldrig kan være noget godt Material til Veje, For det tredie er der i Landet mange Mo- ser, fordi Udgravningens Nytte nok ikke endnu er paaffjonnet. Ofte falder Vejen over en Mose, etter en selvdannet Afløbsrende fra en Mose, og over Vaarbække, som fremkomme naar Sneen optoer. De mange Indbugter af Havet, eller Vige, hore ogsaa hertil. Paa mange Steder kjorer uran en halv Miil i flige saa kaldte Veiler, ikke sjelden med Livsfare. De rnange store Overdreve, Heder, og andre udyrkede Strækninger afgive den fjerde Grund, hvi Danmark nødvendig bør have gode Veie. En alfar Vel gjennern cn jydsk Udørken er altid flet: den er sandet og tung, bestaaer af dybe Hjulspoer med opstaaende Rygge, der ofte ere saa høre at Vognen flæber derpaa. Des- uden er saadan en Vei vanskelig at hitte. Som oftest deler den sig i hundrede Grene, hvor der udfordres et bekjendt Sie for at treffe den rette. Veipæle eller anden Vejledning maae den Rei- ftnde ikke vente. Lykkelig er han, om han efter