Vore Sporveisforhold nu og i Fremtiden
En Udtalelse til Actionairerne i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen

7 maa det vel indrømmes, at Gjerningen er meget ensformig og derved noget trættende i Længden, men at betegne den som særlig anstrængende, endog som Plageri, er den pure Overdrivelse. Vistnok udgjør Tiden paa Arbejdsdage circa 15 Timer, men „Arbeidet“ afbrydes for hver Kjøretour af en Hviletid, der for en enkelt af Liniernes Vedkommende — Nørregadelinien hidtil har været den samme som Kjøre- tiden, idet der skiftevis kjørtes og hviltes i 10 Minutter. Endvidere gives der Personalet Fridage; paa de to Hoved- linier hver 4. Dag, paa Nørregadelinien hver 6. Dag. Da nu et simpelt Regnestykke paa nævnte Grundlag giver c. 12 Timer gjennemsnitlig Væren til Tjeneste om Dagen, og Hvile- og Spisetiden er c. 3 å 4 Timer, vil det ses, at den Tid i hvilken der daglig „arbeides“, saa temmelig nærmer sig den attraaede Normal-Arbeidsdag af 8 Timer daglig. At Personalet, ligesom en Fisker, maa sidde en Tid af Dagen og „vente paa Bid“, kan beklages som kjedeligt, men til at holde ud er det. Desuagtet bebrejdes det Selskaberne, at Personalet bliver overanstrengt, og man opfordres indtræn- gende til at inføre et dobbelt Personale til skiftevis Tjeneste- gjøren. Til hele det underordnede Personale udgav Selskabet for A.aret 1894 et Beløb af 111.500 Kr. Hvis denne Sum skulde fordobles, vilde Resultatet blive det, at Aarets Over- skud Kr. 137.725 reduceredes til 26.225 Kr., hvad der vil være ensbetydende med, at Selskabet, efterat have udredet stipule- rede Afdrag paa Gjæld til Beløb 13.000 Kr. og afholdt den lovmæssige Henlægning til Reservefonden af 7.40(1 Kr., knap kunne betale Actionairerne en Dividende af l1/»0/«. Selv om man nu indskrænkede sig til at lade den berørte Ordning gjælde kun Kjørepersonalet hvad der dog vilde være tem- melig inconsekvent, eftersom det øvrige Tjenestepersonales Gjer- ning er langt mere anstrengende — er det indlysende, at om Selskabet skulde beholde de nuværende Lønningssatser, saa maatte Fridagene først og fremmest forsvinde. Der er imid- lertid ingen Tvivl om, at herimod vilde selve Personalet være