Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

9i neske saaledes alene c. i Kgr. i Døgnet, og mange Dyr — ja, endog Planter — har et forholdsvis endnu livligere Aandedræt. (Se senere.) 2. Dertil kommer, at der ved de Stofomsætninger, vi beteg- ner som Gæring og Formadnelse, og som hovedsagelig skyl- des mikroskopiske Væsenets Livsvirksomhed paa Bekostning af døde organiske Stoffer — Processer, der kan forløbe med over- ordentlig Intensitet i Jordskorpens øverste Lag og paa dens Over- flade — frigøres meget betydelige Mængder af Kulstof i Form af Kulsyre. Denne Produktion er i høj Grad afhængig af Varme og Fugtighed og foregaar derfor livligst paa de Tider og Steder, hvor disse Faktorer er tilstede i passende Forhold. 3. En særligt i Nutiden rigt flydende Kulsyrekilde er desuden de Forbrændingsprocesser, ved hvilke kulstofholdige Stoffer som Træ, Tørv, Kul, Kokes, Gas, Sprit, Benzin, Oljer m. m. er Forbrændingsmaterialct. Med Industriens og Befordringsmidlernes rivende Udvikling har denne Kulsyreproduktion naaet en saadan Højde, at alene et enkelt Værk som de Krupp’ske Kanonfabrikker i Essen producerer aarlig en kendelig Brøkdel af Luftens hele øjeblikkelige Kulsyrebeholdning. Fra underjordiske Kullejer og Moser sættes herved det Kulstof, der blev bundet af tortidens Planteverden i Perioder, da Luften var rigere paa Kulsyre, end den nu er, igen i Cirkulation. 4. Men allerstørst Betydning til Opretholdelsen af Kulsyre- ligevægten har dog sandsynligvis den Kulsyre, der til Stadighed strømmer ud fra selve Jordens Indre. Jordluftens store Kul- syreindhold, saaledes som det jo ofte paa en uhyggelig Maade giver sig til Kende i Brønde eller Grotter, er tydelige Vidnesbyrd om denne Kildes Rigdom, og gennem Vulkaner eller Sprækker i Jordskorpen giver den sig endnu tydeligere Udslag. Den dybere Aarsag til denne Kulsyreproduktion maa man søge i Spaltningen af kulsure Salte ved Varmen i Jordens Indre, idet f. Eks. kulsur Kalk, og Magnesia som bekendt afgiver deres bundne Kulsyre ved en vis Temperatur (Kalkbrænding) eller ved kemiske Stofomsæt- ninger, under hvilke andre Syrer (Kiselsyre, Humussyrer m. fl.) uddriver den. Det kunde nu synes, som disse Kulsyrekilder var altfor rige- lige til at dække Planternes Kulsyrebehov, eller at de maatte virke med en Uregelmæssighed, der kunde give Anledning til Svingnin- ger i Luftens Kulsyreprocent. Men det maa her fremhæves, at