Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
io8 Fig. 72. Et Infusionsdyr {Colpidium colpoda), a i normal, b i udsultet Tilstand, hvor ikke blot Dyrets Størrelse er betydelig formind- sket, men ogsaa Kornene i dets Proto- plasma er forsvundne. Forsøg med Infusionsdyr, hvis Tilstand man direkte kan for- følge under Mikroskopet, har ogsaa givet interessante Resultater. Hosstaaende Fig. 71 viser, hvorledes et saadant lille encellet Væsen, Colpidium colpoda, ser ud i normal, vel ernæret Tilstand, og efter at det hat sultet i nogen Tid. Selve Dyret bliver da meget mindre end normalt, de mange forskellige Korn, der er ophobede i Plasmaet, og som kan repræsentere en vis Reservenæring, for- svinder, Protoplasmaet bliver gennemsigtigt og svinder ogsaa, der- næst forsvinder Fimrehaarene og tilsidst Cellekærnerne, men før disse er for meget angrebne, kan Dyret endnu reddes ved Tilfør- sel af Næring. Finder dette ikke Sted, folder Cellen hen i Korn og dør. Franskmanden Chossat, der har anstillet Sulteforsøg med mange forskellige Dyr, mener i Almindelighed at kunne sige, at Sultedøden indtræder, naar Dyret har mistet 2/5 af dets Legems- vægt. Men dette kan tage højst ulige lang Tid. De varmblodige Fugle, navnlig Smaafugle, hvis Stofskifte er saa intensivt, kan sjældent taale mere end nogle faa Dages (eller Timers) Sult, men Mennesket har i »Suitekunstneren« Succi —■ ti denne Beskæftigelse kan ogsaa gøres til en Kunst! — drevet det til at sulte i 30 Dage. Det fortælles forøvrigt, at i 1831 levede en Straffefange i Toulouse i 63 Dage uden at tage anden Næring til sig end Vand. Ganske naturligt staar de koldblodige Dyr langt højere i saa Henseende. Frøer kan f. Eks. leve uden Næring mere end 1 Aar, og Padden Proteus sanguineus skal kunne gøre det samme i flere Aar. Mærkeligt er det, hvor stort et Arbejde der af nogle Dyr kan præsteres under en saadan Hungerperiode. Vor Landsmand Dr. Johs. Schmidt har gjort sig fortjent ved at paavise, at vor al- mindelige Aal yngler ude paa de store Dybder i Atlanterhavet, Vest for Irland, hvorfra Larverne, der kaldes Leptocephaler, van- drer ind mod Kysterne og imedens forvandler sig til den lille vel-