Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

110 kendte gennemsigtige Glasaal, der er meget mindre end Larven, fordi denne under hele Vandringen absolut ingen Føde tager til sig. Han lod nu foretage nogle Bestemmelser af Stoftabet i denne Periode af Aalens Liv. Frisk Vægt Tørstof Tørstof pr. Stk. 7 Leptocephaler vejede.. 10.353 gr. 0.756 gr. 0.108 gr. 7 Glasaal — .. 2.293 * 0.465 - 0.066 - Den store Forskel i »levende Vægt« hidrører hovedsagelig fra Vandindholdet, men Forskellen i Tørstof er dog saa stor, at den overgaar, hvad Chossat mente, at Dyr skulde kunne taale at tabe af deres Vægt (se ovfr.). Hvis Organismen befinder sig i Dvaletilstand (Sporer, Frø og Knolde af Planter, indtørrede Hjuldyr, Tardigrader, Infusorier og Bakterier, indefrosne Snegle, vintersovende Pattedyr osv.), kan Næringsmangel, som vi tidligere har omtalt under »Det latente Liv« (se S. 26 ff.), taales endnu længere. Men her er Livsvirk- somheden jo i højeste Grad nedstemt, og Stoftabet derfor ofte saa ringe, at det slet ikke kan paavises. Livet synes ganske sus- penderet, og saa er det forstaaeligt, at det heller ikke har Brug for Næringstilførsel. Vandets Mængde og Fordeling. Der gives næppe nogen Faktor, der i saa høj Grad præger de levende Væseners Former, Trivsel og Udbredelse paa Jorden som Vandets Mængde og Fordeling. Dette hænger sammen med, at den varierer i langt højere Grad end Lys, Varme og de andre livgivende Faktorer, og fordi den, som allerede antydet (se S. 99), har saa mange sekundære Virkninger. Det tør vist ogsaa siges, at Vandet er en af de kraftigst virkende geologiske Faktorer, der influerer paa vor Klodes rent ydre Fysiognomi, og hvorved det igen indirekte faar Betydning for Organismerne. Vandets Mængde paa Jordens Overflade er jo ogsaa saa stor, at Størstedelen af denne til Stadighed er bedækket dermed. Men det Vand, der er magasineret i Have og Indsøer, er ikke derfor bleven stedbundent. Ikke nok med, at det under Vindens og Strømningers Paavirkning bestandig blandes i de store Bassiner, er det i Dampform, dreven af den Varme, der udstraaler fra So- len, ogsaa altid paa Vandring opad i Luften, hvor det driver om som Skyer og føres ind over Landene for at falde ned som Regn