Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

det direkte fra Jordoverfladen eller i endnu højere Grad indirekte gennem Planterne, der suger det op af Jorden, ofte fra betydelige Dybder, saa naar Temperaturen er høj, Luftfugtigheden ringe og Luftstrømninger (Vindene) livlige, kan det øverste plantenærende Lag af Jordbunden hurtigt udtørres. Selve Jordbundens Beskaf- fenhed spiller dog ogsaa her en stor Rolle. Sand- og Klippebund udtørrer hurtigt, Ler- og Muldbund, der har en stærk vandhol- dende Evne (Hygroskopicitet) langsommere, og i det hele gør overmaade store Forskelligheder i saa Henseende sig gældende fra Sted til Sted. Man regner, at af den Regn, der gennemsnitlig falder her i Landet i Sommertiden, fordamper straks igen 1/3; 1/3 løber bort hen ad Jordens Overflade eller gennem Revner og Sprækker, og kun 1/3 optages i Jordens Porer og bliver disponibel for Plantevæksten. Fig. 79. Tværsnit gennem et Blad af Rævling (Empetrum nigrum). A viser det sammenrullede Blad med et stort Luftrum, ind mod hvilket Spalteaabningerne er anbragte. B viser Overhudscellernes Bygning med tykke, forkorkede Yder- vægge (p) og forslimede Indervægge (f). Og dog er Vandet det Stof, Organismerne bruger i størst Mængde (se senere under Transpiration), og som de af forskellige Grunde (se S. 99 ff.) daarligst og i Almindelighed ogsaa kortest (sml. dog her Ilten) kan undvære. Alle Landorganismern es Bygning tager derfor og- saa Sigte paa at regulere deres Vandbeholdning, for saa vidt som de er afhængige, som Planterne, af det paa et givet Sted tilstedeværende Formad. For de Dyrs Vedkommende, der selv kan opsøge Vandkilderne, stiller Sagen sig jo noget ander- ledes, men ogsaa disse har i Hudens Bygning og Beklædning sin- drigt indrettede Midler til Regulering af Vandtabet. Planter, der vokser paa Steder, som let udtørrer, eller hvor der en vis Tid af Aaret ingen Nedbør falder (saakaldte Xero- iyter), er indrettede til at værge sig mod Vandmangel ved for- skellige Midler, som en fast bygget Overhud (Fig. 79), der kun