Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
kun finder Sted indenfor meget snævre, relativt højt beliggende,
T emperaturgrænser.
Endelig skal det bemærkes, at hele Udviklingen hos mange
Snyltere i varmblodige Dyr, som Bændelorm, Trikiner, Tuberkel-
og Difteribakterier m. fl., overhovedet kun finder Sted ved Tem-
peraturer, der ligger meget nær ved Værtorganismens Blodtempe-
ratur, hvorfor disse Væsener maa holdes ved kunstig Varme (i
Thermostater paa 35 0—38°), hvis man vil holde dem i Live eller
»dyrke« dem udenfor Organismen.
Det er her aabenbart Tilpasningen til de særlig gunstige
Livskaar, der har gjort disse Væsener saa sarte overfor Tempera-
tursvingninger. Og det samme er Tilfældet med en Mængde frit
levende Dyr og Planter, der har deres Hjemsted i saadanne Trope-
egne, hvor Temperaturen hele Aaret rundt er høj, og hvor der
ikke er stor Forskel hverken paa Middeltemperaturen i Aarets
koldeste og varmeste Maaned eller paa de absolut højeste og la-
veste Varmegrader, der overhovedet kan noteres. Skal saadanne
Væsener bringes til at leve under andre klimatiske Forhold, med
større Svingninger i Temperaturen, maa de, hvis det i det hele
taget lader sig gøre, langsomt vænnes dertil, akklimatiseres.
Men dette kan ofte tage flere Generationer (i Forbindelse
med et Udvalg af særlige Typer) eller medføre gennemgribende
Ændringer i Organismens Livsførelse. Saaledes kan Planter fra
sydligere Klimater vel ofte bringes til at vokse under nordligere
Breddegrader, men de kan da enten her blot blive til Buske og
Halvbuske, mens de i deres Hjemsted var Træer, eller de kan ve-
getere yppigt, men helt undlade at sætte Blomster og Frø og da
maaske gaa over til en rent vegetativ Formeringsmaade, som det
er Tilfældet med mange Planter i Færøernes Flora, der stammer
fra mildere Klimater. Omvendt kan f. Eks. Hunde og Faareracer
tilpasses fra koldere til varmere Egne, idet de da helt forandrer
deres Haarbeklædning. Og en bekendt Sag er det ogsaa, at vore
Æble- og Pæretræer vel trives overordentlig frodigt i Middelhavs-
landene, men de bærer i Almindelighed ingen eller kun lidet vær-
difulde Frugter der. —
Varmeelskende, thermofile, Organismer. En ganske
mærkelig Stilling med Hensyn til deres Temperaturkrav indtager
flere lavere Dyr og Planter, der slet ikke trives ved de for andre
Organismer gunstigste Varmegrader, men først ved saadanne, der
er dødelige for de fleste af disse. I varme Kilder paa Ischia fandt