Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

146 rette Linjer og altsaa ikke bøjer om Hjørner1). Hvor de der- imod gaar fra et Legeme over i et andet, f. Eks. fra Luften ned i Vand, kan deres Retning meget vel forandres, ved saakaldet Brydning, og de forskellige Straalearter brydes da paa forskellig Maade, saa de spredes og derigennem kan opfattes hver for sig. Dette sker f. Eks., naar de lysende Straaler passerer et Glasprisme, hvorved de spredes i Straalearter af forskellige Farver (Regnbuens Farver) og danner, hvad vi kalder et Spektrum. I et saadant er Farverne altid ordnede i samme indbyrdes Stilling i Rækkefølgen: Rødt, Orange, Gult, Grønt, Blaat, Indigo og Violet (se Fig. 85, S. 149). Af disse brydes de violette Straaler stærkere end de røde i de fleste Stoffer, og de spredes ogsaa over et større Flademaal af Spektrets Skala. Alene dette, at disse Straaler gør et forskelligt Indtryk paa vor Synssans, tyder paa, at de maa være af forskellig Kvalitet. Det viser sig nu, at de mørke Straaler, der udgaar fra samme Kilder som de lysende, ogsaa i Spektret ind- tager en bestemt Stilling i Forhold til disse, saaledes at der uden- for de røde findes saakaldte ultrarøde, og udenfor de violette ultravi olette, der hver for sig kan analyseres i flere Straale- grupper med indbyrdes forskellige Egenskaber. I et almindeligt Solspektrum er det endogsaa den langt overvejende Del af Straa- lerne, der er usynlige for vort Øje, som det vil fremgaa af neden- staaende Oversigt (se Side 147). Naar vi her paa Jorden kan modtage det Lys, der udgaar fra Solen eller de endnu langt fjærnere Fiksstjerner, beror dette paa, at Lyset er i Stand til at bevæge sig. Dets Bevægelse er endog- saa overmaade hurtig, c. 300,000 Kilometer eller c. 40,000 Mile i Sekundet gennem det »tomme« Rum, eller det, vi kalder Æteren, skønt vi ikke ved noget bestemt om, hvad denne egentlig er for noget. Bevægelsen antages at foregaa ved Forplantning af Bølge- svingninger, paa Tværs af Bevægelsesretningen, idet hver Straale- art svinger i Bølger af en bestemt Bredde og Svingningstal saaledes, Dette passer ogsaa paa de saakaldte Kathodestraaler, der udsendes fra den negative Pol (Kathoden) i et Røntgenapparat. De spredes dog i den atmosfæriske Luft ligesom almindelige Lysstraaler i Mælk og lader sig paavirke af et magnetisk Felt, som da forandrer deres Retning. Men da disse Straaler i det hele taget antages at være af materiel Natur (ud- slyngede Smaadele), og deres Hastighed er meget forskellig, men mindre end Lysets, kan de ligesom nogle af Radium’ets Straaler næppe regnes til samme Kategori som de immaterielle Straalearter.