Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
167
disse (de saakaldte Tropismer) er nemlig Vækstfænomener og
kommer i Stand paa den Maade, at et Organ vokser hurtigere
paa den ene end paa den anden Side. Naar saaledes de fleste
grønne Planters overjordiske Skud ved ensidig Belysning vokser
henimod den Retning, hvorfra et ikke alt for stærkt Lys kommer,
hænger dette sammen med, at den belyste Side vokser langsom-
mere eller hæmmes mere i Væksten end den ikke belyste. Naar
et stærkere Lys faar Planterne til at bøje sig bort fra Lyskilden,
eller dette for visse Organers (Rødders og enkelte Skuds) Ved-
kommende endogsaa sker i svagt Lys, bliver Sagen mere ind-
viklet og maa ofte forklares ud fra flere forskellige Aarsagers
samtidige Indvirkning eller fra Planteorganernes forskellige Stem-
ning overfor eller Tilpassethed til en indenfor visse Grænser svin-
gende Lysstyrke. De Bøjninger henimod eller bort fra en Lyskilde,
der kommer i Stand som Følge af et Vækstfænomen, kaldes Foto-
eller He li o tro pisme og betegnes henholdsvis som positivt
eller negativt fototropiske Bevægelser.
Overmaade fængslende og interessant er det at iagttage Lysets
Indvirkning paa en Mængde selvbevægelige lavere Organismer.
Fritsvømmende Bakterier, Alger, Sværmsporer, Infusorier m. fl.
søger i Reglen enten henimod eller bort fra en Lyskilde af en
bestemt Styrke, idet Lyset virker retningsbestemmende, ordnende
paa deres Bevægelser (positiv og negativ Fototaksis). Plud-
selige Forandringer i Lysstyrken kan undertiden virke enten plud-
seligt lammende, standsende paa Bevægelsen eller faa denne til at
slaa over i modsat Retning — et Fænomen, som man har kaldt
for »Skrækbevægelser«, fordi det saa levende minder om
større Dyrs Flugt, naar et eller andet forskrækker dem.
Men ogsaa uden i og for sig at have Indflydelse paa Bevægel-
sens Retning kan Lys eller visse Lysstraaler fremkalde en saadan
Uro over Dyr, at den giver sig Udslag i Bevægelser af forskellig
Art. Niels Finsen beskriver i en af sine første Afhandlinger (fra
1895) en Række Iagttagelser, han har gjort over Lysets inci-
terende Indvirkning paa flere Dyr.
Ved Undersøgelsen af Æg af Frøer og Salamandre bemærkede Fin-
sen, at Fostrene henimod Fosterlivets Slutning kan foretage ejendom-
melige Bevægelser, idet de i den sammenbøjede Tilstand, hvori de
ligger i Ægget, ved en lynsnar Bevægelse bøjer sig til den modsatte
Side. Og saadanne Bevægelser blev langt hyppigere, naar han
belyste Æggene ved direkte Sollys. For at faa at vide, hvilke af