Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i6y
var dannet halvt af rødt, halvt af blaat Glas. Ogsaa disse Dyr
forholdt sig i Reglen rolige under det røde Glas og var i livlige,
flagrende Bevægelser under det blaa, men de syntes forøvrigt at
foretrække dette sidste og fortrinsvis at søge hen under det, noget,
der jo ogsaa hænger sammen med, at det er særligt lyselskende
Dyr. Sommerfuglene forblev endogsaa under det blaa Glas, naar
de skulde sove, medens Spyfluerne i saa Tilfælde søgte hen under
det røde.
At disse Virkninger ikke skyldtes Lysets Irritation af Syns-
organerne, havde allerede tidligere Graber vist ved Forsøg med
blindede Salamandre og Kakerlaket samt med Regnorme, af hvilke
hele Hovedet var skaaret af. Ogsaa disse Dyr blev urolige i blaat
Lys og søgte det røde, saa de altsaa igennem Huden har kunnet
opfatte Forskelligheder i Lysets Kvalitet.
Skønt det ved Forsøg over Dyr med Nervesystem er yderst
vanskeligt at udrede Lysets Virkning i Enkeltheder, har man vel
nok Lov til med Finsen at uddrage som Slutning af ovennævnte
Forsøg, at Lyset, og navnlig de blaa-violette Straaler,
har en inciterende Indflydelse paa Nervesystemet og
i Kraft heraf virker som et »liv«vækkende eller energi-
vækkende Agens. Dette staar saa sandsynligvis i Forbindelse
med, at der gennem Nerverne udløses forskellige Stofskifteproces-
ser omkring i Organismen, hvorved der frigøres og omsættes
Energi, men disse sekundære Virkninger behøver ikke at være af-
hængige af, hvor langt Lyset formaar at trænge ind i Legemet.
Modtagelsesorganet for Lyspirringen, de perifere Nerveender, og
Reaktionerne kan godt baade i Sted og Tid være adskilte fra hin-
anden, saaledes at der jo bl. a. ogsaa kan blive Tale om betyde-
lige Eftervirkninger af en Lyspirring. —
Fra disse mere almindelige Virkninger af Lyset vil det være
af Interesse at efterspore, om der ikke kan paavises en ganske di-
rekte Paavirkning af den levende Celle og dennes Bestanddele,
som maaske kunde kaste nogen Klarhed over de mere sammen-
satte Reaktioner. Ti det er jo i Biologien bestandig Cellen, vi
maa vende Opmærksomheden imod, naar vi vil søge en mere
indgaaende Forklaring paa et Livsfænomen. Og her maa man da
tillige først undersøge, i hvilken Grad Lysstraalerne er i
Stand til at gennemtrænge de levende Celler, og hvor
dybt ind i Legemet de kan naa. Til Oplysning heraf fore-
ligger der bl. a. en Del danske Undersøgelser af stor Interesse.