Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

228 Løb undergaaet gennemgribende Forandringer. Undertiden er det revnet ved Tryk indefra, og nye Lavamasser (Eruptivbjærg- arter) er brudte frem, har fyldt Revnerne eller lejret sig ovenpaa de ældste Dannelser. Men som oftest er det faste Fjæld smulret hen, forvitret, til løsere Jordlag under Luftens, Vandets, Lysets, Varmens og Organismers Indvirkning. Store Forskydninger, Hævninger og Sænkninger har jævnlig fundet og finder stadig Sted, saa Dele af Jordoverfladen afvekslende har ligget tørre eller været bedækkede med Hav. I sidste Tilfælde kan mangehaande Dannelser have aflejret sig over dem, f. Eks. store Ophobninger af Dyrs Kalkskaller og Kalkskeletter (Koralstokke), hvorfra de mægtige Kalkformationer i Regelen stammer. Til de Aflejringer, der har fundet Sted under Vand eller ved Vindens og Gletscheres mekaniske Indvirkning — de saakaldte Sedi ment- bjærgarter — hører endvidere Ler-, Sand- og Gruslagene. Ofte er der ad kemisk Vej, ved Udskillelse af Havet eller Saltsøer, op- hobet betydelige Mængder af Salte (Gips, Kogsalt o. 1.). Og som Rester af Organismer finder vi foruden de ovennævnte Kalkdan- nelser tillige Ktselaflejringer (Moler, Flint), Kullag, Tørv, Petro- leum m. m. De oprindeligt løsere Jorddele kan senere igen være kittede eller pressede sammen til faste Klipper som Sand- og Kalksten, Skifre osv. Ismasser, der som Gletschere og Indlandsis til Tider har bedækket større eller mindre Dele af Jordoverfladen, har be- væget sig hen over denne og efterhaanden er smeltet bort igen, har sønderdelt de faste Klipper og ført deres Bestanddele med sig, aflejrende dem som saakaldte Moræner (Moræneler, -sand og -grus). Havet og Floderne, Vindene og Nedbøren har stadig øvet deres Indflydelse paa Jordskorpen, som de gør det den Dag i Dag, og under alle disse Omvæltninger er de yderste Jordlag bievne anderledes forskelligartede end f. Eks. Havets Vandmasser, der bestandigt blandes, er det. Og dertil kommer, at der i Jordbunden (her de aller yderste Jordlag) bestandig sker en Række yderst vigtige Forandringer for- uden de rent geologiske i videre Forstand. Medens der i dybere LaCT gennem lange Jordperioder hersker forholdsvis Ro og Ufor- anderlighed, virker de meteorologiske og biologiske Faktorer saa at sige fra Dag til Dag omformende paa de øverste Jordlags Til- stand. Og netop af disse Forandringer er Organismerne i .saa høj Grad afhængige.