Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
almindeligst forekommende Jordbundsarter med Tilføjelse af, hvad
der i saa Henseende særlig karakteriserer de enkelte af dem.
1. Det faste, nøgne Fjæld, der kan bestaa af forskellige
Mineralier (Granit, Gnejs, Basalt, Skifer, Kalksten, Doloinit, Sand-
sten osv.) er af Grunde, som før er nævnte, kun et daarligt Op-
holdssted for Organismer og derfor ogsaa yderst fattigt paa disse.
Det er derfor ogsaa kun i uegentlig Forstand, det kan regnes med
til Jordbunden. Men det afgiver dog Opholdssted for en Del
haardføre Lavarter, Alger og enkelte Bakterier samt de Dyr, der
holder til mellem disse. Kun naar der findes Revner og Huller
i det, hvori der samler sig løsere Jordlag, bliver Sagen en anden.
Det er i Almindelighed en tør, næringsfattig Bund, der er udsat
for store Temperatursvingninger, for Vindens, Lysets og andre
skadelige Faktorers Paavirkning.
2. S ten bund. Er Klippen sønderdelt i Blokke, større og min-
dre Sten eller grovt Grus, kan den bedre yde Beskyttelse af for-
skellig Art, og den faar ogsaa en større vandholdende Evne. Her
beror det saa meget paa Bjærgartens Natur og paa de herskende
klimatiske Forhold, hvilken Betydning den faar for Organismerne.
I et passende fugtigt Klima kan den endogaaa blive bevokset med
frodig Skov, og dermed er jo Betingelserne for talrige andre le-
vende Væseners Eksistens til Stede.
3. Sandjord kan bestaa af meget forskellige Mineralier, men ud-
gøres som oftest overvejende af uopløselige Kvartskorn, der bliver til-
bage efter at alle ved Forvitringen frigjorte opløselige Bestanddele
er udvaskede. Den kan dog være indblandet større eller mindre
Mængder af Feldspat-, Glimmer- og Kalkkorn samt af Ler og
Humusstoffer, og herefter har den en ret forskellig Værdi. Men
naar den aldeles overvejende bestaar af Kvartssand, er den løs,
let gennemtrængelig for Luft, Vand og Organismer, har en ringe
Varmefylde og opvarmes derfor let og hurtigt af Solstraalerne,
men afkøles ogsaa hurtigt ved Udstraaling; den udtørres hurtigt,
har en ringe vandholdende Evne og Hygroskopicitet og saa godt
som ingen Absorptionsevne, hvorfor den ogsaa er yderst fattig
paa Plantenæringsstoffer og kun i kort Tid kan tilbageholde til-
førte Gødningsstoffer. Ved kunstig Vanding og Indblanding af
Ler og organiske Gødningsstoffer kan den dog blive en fortrinlig
Plantebund (ler- og muldblandet Sandjord).
4. Lerjord. Ligesom Sandjordens Egenskaber veksler med de
Mængder af forskellige Bjærgarter, der er indblandede i den, saaledes