Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
258 med lange Mellemrum kan faa den samme smitsomme Sygdom, da beror dette ogsaa paa, at Organismen under det første Syg- domsanfald har vænnet sig til den Gift, som foraarsagede Syg- dommen, og derved har erhvervet sig Uimodtagelighed mod senere Angreb. Hvordan dette fbrøvrigt forklares, skal vi senere vende tilbage til. Højst mærkeligt og foreløbig i Regelen ganske uforstaaet er det, at Stoffer, som i Almindelighed er uskadelige (eller endog Næringsmidler), kan virke som Gifte paa enkelte Personer, eller at visse Giftstoffer i saadanne Doser, der anvendes som Læge- midler, slet ikke taales af enkelte Individer. Dette Forhold kaldes Idiosynkrasi eller individuel Modtagelighed. Herhen hører saadanne Tilfælde, hvor Nydelsen af Hummer, Jordbær, Hindbær o. 1. fremkalder en heftig Neldefeber, en Kop Kakao giver Kolik, Stanken fra Tudser bringer til at nyse, eller Indaan- dingen af de herligste Blomsterdufte (af Roser, Hyacinther, Violer og Liljer) hidfører Afmagt, Hallucinationer og andre nervøse Fæ- nomener, eller dette, at enkelte Mennesker dør pludseligt under Kloroformnarkose, før Operatøren har gjort noget Indgreb. At denne gaadefulde Idiosynkrasi ikke beror paa Tilfældigheder eller en Række uheldige, sammenstødende Omstændigheder, fremgaar deraf, at den ofte er arvelig og knyttet til flere Medlemmer af samme Familie. Men forøvrigt kan den ogsaa undertiden erhver- ves ligesom anden Modtagelighed. 3. An vendelsesmaaden og In vasi ons ve j e n. Der gives forskellige Veje, ad hvilke Gifte kan komme til at virke paa det af mange Celler og forskellige Væv bestaaende Legeme. Tager vi f. Eks. de højere Dyr, vil der kunne blive Tale om en Ind- trængen fra den ydre Overflade, gennem Aandedrætsorganerne eller fra Fordøjelseskanalen, og ved mekaniske Beskadigelser eller under Behandlingen af Saar kan Giften direkte finde Vej til Blod- og Lymfekar, hvilket ogsaa let kan ske ved Bid eller ved kunstig Indsprøjtning under Huden (subkutant) eller i Bughulen (intra- peritonealt). Og det er ikke altid saaledes, at Giften udøver sin Virkning netop paa det Sted, hvor den indføres i Legemet. Af den Grund har man tidligere skelnet mellem lokale og F j ern-Virkninger, men nogen Væsensforskjel mellem disse er der dog næppe, da man ikke kan antage nogen Giftvirkning uden ved direkte Berø- ring mellem Giften og de Organdele, paa hvilke den reagerer.