Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

264 indgaar samtidig Forbindelser med Cellens Æggehvidestoffer og fremkalder derved alvorlige, vedvarende Forstyrrelser. — Den Betydning, et organisk Giftstofs kemiske Konstitu- tion har for dets Virkning, er ikke altid let at udrede, og der hersker ogsaa herom en Del Uenighed. E. Overton, der har undersøgt saa overordentlig mange Stoffers Indvirkning paa Dyre- og Planteceller, hævder bl. a., at Indtræden af en eller flere Hy- droksylgrupper (OH) i et Molekule i Stedet for et Brint- eller Halogenatom i meget betydelig Grad nedsætter den narkotiske Kraft; men erstattes Brintatomet i en Hydroksylgruppe med en Alkylgruppe (Methyl, Æthyl osv.), virker Forbindelserne igen som stærke Narkotika. Af isomere Alkoholer og Æterarter er de For- bindelser de stærkeste Narkotika, der har de mindst forgrenede Kulstof kæder, og indenfor samme Række ogsaa de, der har den længste Kulstofkæde (o: hvis Molekuler fjerner sig mest fra Kugle- formen) indtil en saadan Grænse, at deres Opløselighed i Vand og Lipoiderne bliver for ringe. P. Ehrlich, der særlig har studeret Anilinfarvestoffers og deres Arsenforbindelsers giftige Virkninger overfor Mikrober (Trypano- somer), har paavist en stærk Forøgelse heraf ved Indførelsen af reducerende Radikaler i Molekulet, idet de paagældende Giftvirk- ninger synes hovedsageligt at bero paa Redaktionsprocesser. — Særlige Vanskeligheder frembyder Forklaringen paa de Gift- virkninger, ved hvilke man hverken kender den kemiske Sammen- sætning af Giftstofferne eller de Stoffer, paa hvilke de virker i Organismen. Men ved et overordentlig indgaaende Studium og geniale Forskeres Kombinationsevne er det dog lykkedes at op- stille Hypoteser, der ikke alene giver en meget smuk og plausibel Udredning af disse Tilfælde, men ogsaa har ført til en Række, tildels forud beregnede, forbavsende Opdagelser, der har faaet den største praktiske Betydning for Terapien (Helbredelseslæren). Det drejer sig her om de Giftstoffer, Toksiner, som produ- ceres af sygdoms-vækkende Bakterier, af Giftslanger, Edderkopper og enkelte andre Dyr, eller som kan udvindes af visse Plantefrø, som de S. 250 nævnte Gifte, Abrin, Ricin og Crotin. Alle disse Gifte hører til de kraftigste, man overhovedet kender (se S. 253), men de indtager i flere Henseender en Særstilling mellem Giftene, idet de har følgende Karakterer fælles: 1) De er aldrig fremstillede i ren Tilstand, og man kender derfor ikke deres kemiske Sammensætning.