Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

ff TF 266 I r overfor Varme, Lys, fri Ilt, Syrer m. m., og ved Indførelse i For- døjelseskanalen ødelægges de derfor som oftest hurtigt af Mave- saften eller de Enzymer, der udskilles i Tarmen. Ofte har det samme Toksin flere Virkninger paa den Organ- isme, der er modtagelig for det, eller det dannede Toksin viser sig at være en Blanding af flere forskellige Giftstoffer. Alminde- lig er saaledes samtidige Virkninger paa Nervesystemet og paa Blodets Bestanddele, og hvis disse sidste f. Eks. bestaar i en Op- løsning af de røde Blodlegemer (Hæmolyse ved Hæmoly- siner), kan man udføre Forsøg saavel med Toksiner som med deres Antitoksiner udenfor Organismen, i Reagensglasset. Herved er der netop vunden mange vigtige Oplysninger om disse Stoffer, bl. a. af vor Landsmand Thorvald Madsen, tildels i Forbindelse med Svenskeren Svante Arrhenius, og af Tyskeren Paul Ehr- lich m. fl. Om Toksinernes Virkemaade og deres Forhold til Antitok- sinerne hersker der vel nogen Uenighed i Enkelthederne, men de fleste Forskere har dog i Hovedsagen sluttet sig til følgende ge- niale Hypotese, der er fremsat af Ehrligh og underbygget af et overordentlig righoldigt Materiale af Kendsgerninger (bl. a. de foran nævnte), som for en væsentlig Del er skaffet tilveje af ham selv og hans talrige Elever (Madsen , Morgenroth, Wassermann, Sachs m. fl.). Denne Hypotese sædvanlig under Navnet Ehrlichs Sidekædeteo ri1). Denne, der ikke alene skal tjene til at anskueliggøre Toksinvirkninger, men ogsaa en Mængde andre yderst vigtige fysiologiske Processer (Næringsoptagelse, Assimilation m. m.), gaar omtrent ud paa følgende: Den levende Celleslim, Protoplasmaet, bestaar af en Centralgruppe (»Leistungs- kern«), til hvilken der, i Lighed med Benzolringen2), er knyttet talrige Sidekæder med frie Angrebspunkter, der er afpassede til særlige kemiske Grupper, paa samme Maade som en Nøgle passer til en Laas. Centralkærnen er at betragte som det vitale Centrum først fremsat i 1897, men er senere bleven betydelig udvidet, og underbygget ved talrige Arbejder fra Ehrlichs og hans J) Den blev omformet Elevers Haand. 2) Benzol er en aromatisk Kulbrinte, C6 Hö, hvis 6 Kulstofatomer tænkes bundne i en Ring, Benzolkærnen, der kun meget vanskeligt lader sig op- løse, medens hvert enkelt Kulstofatom vel kan knytte Forbindelse med andre Radikaler end Brint.