Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

291 Svampene sikkert ogsaa Betydning i anden Henseende. Efter de senere Aars Undersøgelser synes nogle af de Svampe, der kan danne Mykor- rhizer, bl. a. ogsaa at bidrage til den fælles Husholdning paa den oven- nævnte, vigtige Maade, at de indvinder Luftens frie Kvælstof ved at overføre dette i organiske Forbindelser, hvad Værtplanterne paa egen Haand ikke er i Stand til; ti flere af de paagældende Svampe kan ogsaa i Renkulturer assimilere frit Kvælstof. Og dette forklarer os, hvorfor visse mykorrhizaførende Træer (som Fyrretræerne) kan trives frodigt i næsten kvælstoffri Jordbund og endda yder- ligere (sandsynligvis ved Henraadnen af Rødder) forsyne andre Planter (som Granerne) med Kvælstofnæring. Det er ikke blot Svampe, der kan tage Plads i højere Planters Rødder og her indgaa en venskabelig Symbiose med disse, men det kan ogsaa være Bakterier eller bakterielignende Væsener. I de indtil barnehovedstore Knolde, der er saa almindelige paa Elle- træernes Rødder, findes saadanne, Bakterierne nærstaaende, Organ- ismer, der er i Stand til at binde Luftens frie Kvælstof og forsyne deres’Vært dermed. Og paa saa at sige alle Bælgplanters Rødder findes der ejendommelige, større eller mindre Knolde (se Fig. 100), i hvilke der lever ægte Bakterier, som netop foran- lediger Knolddannelsen og for Størstedelen lever af de Stoffer, som Værtplanten fører hen til disse Organer. Kun Kvælstoffor- syningen besørger de selv ved at binde Luftens frie Kvælstof, og heraf indvinder de saa meget, at de paagældende Bælgplanter kan undvære al anden Kvælstofnæring og dog opnaa en overordent- lig kraftig Udvikling. Af disse saakaldte Kno Id bak te rier foie- kommer der i det mindste to veladskilte Arter og indenfor disse igen flere Racer, der hver for sig synes at være tilpassede til en bestemt eller nogle faa nærstaaende Værtplanter. Naar Bælgplan- terne dør, og efterhaanden som deres Rødder raadner bort, bliver Bakterierne frigjorte og kan derefter holde sig i Live i Jorden i nogen Tid. Derfor kan Jord, i hvilken der har været dyrket knoldførende Bælgplanter, tjene som Smittemateriale (Podejord) ved Dyrkning af de samme Planter paa et nyt Areal, og en saa- dan Anvendelse af Podejord, eller endnu bedre af Renkulturer af Knoldbakterierne (Nitragin), viser sig næsten altid at være ydeist formaalstjenlig til Forøgelse af Bælgplanteafgrøden. Det er ganske interessant, at Forholdet mellem Bælgplanten og dens Knoldbakterie efterhaanden skifter Karakter. Ti fra Begyn- delsen af er det slet ikke venskabeligt. Da opfører tværtimod Bak- 19*