Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Mohl 1838-1846). Og paa Basis Fig. 5. Justus von Liebtg (1803-1873). Fremragende tysk Kemiker. Foruden en Mængde betydningsfulde rent kemiske Ar- bejder har han leveret Værker, der fik den største Betydning for Fysiologien og Agrikulturkemien, særlig angaaende Plan- ternes og Dyrenes Ernæring. 1$ °g Synteser af andre organiske Stoffer følger i de følgende De- cennier nu Slag i Slag. Man opdager (1836—37), at det, der fremkalder den alkoholiske Gæring, er et lille mikroskopisk le- vende Væsen, Gærsvampen, og en Mængde andre Mikroorgan- ismer opdages og beskrives; man gør den Opdagelse, at ikke alene Planternes, men ogsaa Dyrenes Legeme er bygget op af Celler, Elementærorganet, hvis Bestanddele og Natur nærmere be- skrives (ScHLEIDEN, ScHWANN, af Opdagelserne fra Slutnin- gen af forrige Aarhundrede om Planternes og Dyrenes Ernæring udvider nu Dumas og Liebig (1841—42) i meget betydelig Grad Kendskabet til de levende Væseners Stofskifte og paaviser deres Næringsstoffers Kredsløb i Naturen, hvorved ogsaa det indbyrdes Forhold mellem Dyr og Planter bliver rigtig paapeget. Og endelig fremsætter den tyske Læge Robert Mayer (1842), senere støttet af andre udmærkede Fysikeres Eksperi- menter, Danskeren Coldings (1843), Englænderen Joules’ (1843 —49) og Tyskeren Helm- holtz’s (1847), den epokegø- rende Sætning om Energiens Konstans o: at Summen af Energi i Naturen altid er den samme, og at, naar en Kraftform tilsyneladende forsvin- der, saa omsættes den kun i en anden Skikkelse, idet alle de for- skellige Naturkræfter (Varme, Bevægelse, Elektricitet, Lys osv.) kan omsættes i hverandre efter ganske bestemte, lovmæssige Forhold. Os? mange mente da, at denne Lov skulde gælde, ikke alene i den livløse, men ogsaa i den levende Natur, saa alt, hvad der foregaar i' Organismen, selv de sjælelige Proces- ser so m Tæn kni ng o g F ø 1 e 1 s e r, skulde være forbundne